Etape 12

Ruten mellem Pindstrup og Allingåbro er en nedlagt banestrækning. Den er bilfri, så den er oplagt at tage de mindst cyklister med på. Man kommer let til Museerne ved Gammel Estrup fra denne rute.
PINDSTRUP - ALLINGÅBRO

Denne rute følger den nedlagte banestrækning mellem Pindstrup og Allingåbro, så her er det sikkert at cykle. Ruten er flad og lige, så det er en oplagt rute af have selv den mindste cyklist med på. Fra banestien kommer man let til museerne på Gammel Estrup, som ligger vest for Auning. Museerne ved Gl. Estrup er både Det Grønne Museum og Gammel Estrup Herregårdsmuseum, så der bliver formidlet bredt om både dansk landbrug, måltidets kulturhistorie, jagt, skovbrug og livet på herregårde for både herskab og tyende. Herregården Gammel Estrup blev bygget omkring år 1490. Der er et smukt haveanlæg omkring hovedbygningen med voldgrav og orangerier.

Naturen i dette område er præget af de store Løvenholmskove med bøgetræer og høje graner og områder med mose og skovsøer. I naturen her var der rigeligt mulighed for at grav tørv, og derfor opstod der industri omkring tørvegravning især i Pindstrup. Her lå der engang tørveværker, savværker, træuldsfabrik og spånpladefabrik. Nogle af disse industrier findes stadig i byen. Besøg også den lille katolske kirke Sankt Michaels Kirke, som blev etableret i 1920. I Allingåbro er vi tæt ved Randers Fjords udmunding, og her er der mange rekreative områder og muligheder for aktiviteter på jernbanen og på vandet.

Find vej

Ved at klikke på kortet kan du se denne etape. 

Her kan du yderligere downloade rutens forløb ved at klikke på pilen til venstre. 

Spisesteder, overnatningssteder og meget mere kan findes ved at klikke på de 9 små firkanter i øverste højre hjørne.