Etape 21

Turen starter med en rundtur på Hjarnø. Du kan enten tage færgen fra Snaptun eller cykelfærgen fra Alrø, når det er sæson. Både på Hjarnø og på fastlandet er der smuk natur, livlige byer og spændende kulturseværdigheder. Ruten slutter ved Rosenvold ved Vejle Fjord.
HJARNØ - ROSENVOLD

Ruten starter på idylliske Hjarnø nord for Snaptun. Se Visit Juelsmindes hjemmeside for færgetider. Hjarnø måler beskedne 3,2 m2 og har omtrent 100 indbyggere. Der er et rigt dyreliv, et levende kulturmiljø og både muligheder for at bade og vandre. Det tager kun 7 minutter at komme med færgen til Snaptun. Der er også forbindelse til den lille ø Endelave fra Snaptun. Den charmerende havne- og fiskerby ligger ved udmundingen af Horsens Fjord. Ruten går sydpå mod Juelsminde. Men inden da passerer du Palsgaard Slot med den fantastiske smukke park. Her er flotte stauder, sjældne træer og moderne kunst. Fra Palsgaard kan du tage en afstikker til As Hoved og den 11 meter høje moræneklint der.

Juelsminde venter halvvejs på ruten med liv og glade dage. Der er masser af spisesteder, overnatnings- og indkøbsmuligheder. Besøg den hyggelige havn og havnemuseet der. Ruten går nu videre mod Barrit Skov og Stenhøj Strand mod syd. Det sidste stykke vej mod stranden er grusvej. Kyststrækning her er helt unik, og her kan man finde fossiler eller se marsvinene lege i vandet. Turen slutter ved Rosenvold Gods fra 1585. Det er ejet af Rantzau-slægten, og der er ikke offentlig adgang, men man kan sagtens nyde den smukke hovedbygning fra vejen.

Find vej

Ved at klikke på kortet kan du se denne etape. 

Her kan du yderligere downloade rutens forløb ved at klikke på pilen til venstre. 

Spisesteder, overnatningssteder og meget mere kan findes ved at klikke på de 9 små firkanter i øverste højre hjørne.